lørdag den 26. januar 2013

Drømmemanden

Fik en gave af min kæreste i dag. En "tillykke, du har tabt dig" gave. Sideløbende med mit købestop har jeg et vægttab-projekt i gang, og jeg har indgået kontrakt med kæresten om, at jeg får en gave når jeg har tabt mig fem kilo. Og det var altså i dag. Hurra. Gaven var noget jeg har ønsket mig længe. Og indeholdt drømmemanden over dem alle. De, som kender mig har måske gættet hvad det er. Mad Men sæson 5, og drømmemanden er naturligvis selveste Don Draper - det har det været en del år efterhånden. Han er simpelthen sådan en bisken.

Nu er der sikkert en opmærksom læser eller to der vil sige: "Jamen, hey, må du godt få gaver og sådan noget, nu hvor du nonshopper." Og nej, det må jeg egentlig ikke, eller det er en hårfin grænse. Jeg må ikke "lokke" kæresten til at købe ting til mig fordi jeg ikke selv kan købe dem. Jeg må til gengæld gerne få fødselsdagsgaver mv. Og naturligvis vægttab-gave.

Så jep, Don Draper er endnu engang flyttet ind på matriklen og han skal nydes i aften sammen med den anden drømmemand (kæresten) og et gigantisk tapasbord fra Salling. Hurra for lørdage.

2 kommentarer:

  1. Han er en bisken! Og så ligner han helt vildt en af vores gode venner Christian, - men han er jo også en bisken. Jeg tænker bare en lille smule på Christian, når jeg ser Draper, og så er han jo pludselig ret forbudt at være alt for vild med :-)
    Tillykke med de fem!

    SvarSlet
  2. Jeg er ret vild med Tantholdt. Altså virkelig vild med. Bare ret kikset at sige til veninde: "Hey, din kæreste ligner Tantholdt." Når hun nu ved hvor vild jeg er med ham (altså Tantholdt, ikke kæresten).

    SvarSlet