fredag den 22. februar 2013

Hvor lagde jeg solhatten

Hvor er det dyrt at have børn. Og hvor er det dyrt at skulle på ferie.

Ungerne mangler jo alt. Badebukser, UV-sikrede badedragter, solhatte, sandaler etc..

1: svært at skaffe ovenstående udenfor sæson.

2: dyrt at skaffe ovenstående udenfor sæson.

Har langt om længe dannet mig overblik over ferietøjet. Mit eget og ungernes. Kæresten må selv klare sin del. Gik i gang for to uger siden til stor undren i min omgangskreds. Men jeg er og bliver struktureret med små tjeklister og afkrydsningsskemaer en masse. Til gengæld er jeg nu klar og mangler kun at smide bunkerne i kufferter og tasker.

Jeg har dog en del gange i pakkeprocessen været nødt til at korse mig og tage et famøst bid af det sureste æble. Der har nemlig været en del mangler i børnenes garderobe.

Fx ved jeg Marvin have en blå solhat da han var baby. Oplagt at bruge den til Terkel nu. Men hvor er den?
Jeg har ledt over alt og væk er den. Så i dag måtte jeg på lagersalg og købe en solhat. Det huer ikke en fanatisk købestopper kan jeg godt fortælle jer.

Godt nok gælder købestoppet ikke ungerne, men efter en måned med absolut købestop, er jeg blevet ret påholden med pengene (gælder også mad nu!) og kan få helt ondt i maven over at købe en solhat til Terkel på lagersalg.

Selvfølgelig vokser børnene. Marvin er nødt til at få nye sandaler og en ny overgangsjakke, men hvor er det bittert at bruge penge på noget, der med garanti bare har sneget sig ned bag kommoden og ikke vil findes (og ja, har kigget bag kommoden. Solhatten var der ikke).

Men nu har Terkel fået ny hat. Med tern und alles. Han bliver så fin min lille charmør.

God vinter. Nu smutter vi til varmen.

Til info holder Krutter, Fuzzies og Urban Elk lagersalg i Aarhus, Klostergade 68.
Åbent fredag og lørdag.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar