Tina Dickow, Friheden og slidte sandaler

Drak øl igår. I Friheden med kæresten under armen og Tina Dickow på scenen. Vejret var godt (det meste af tiden) og mine nygenfundne yndlingssandaler var på. 

Sandalerne er nok tre år gamle. Jeg har brugt dem on/off i løbet af årene, men i år har de været en tro væbner mens solen har banket ned over smilets by.

Og igår var ingen undtagelse. Sandalerne var naturligvis på (som så ofte før). Desværre magtede de ikke Tina Dickow (eller var det mine ukontrollerede bevægelser efter et massivt ølindtag, de ikke kunne håndtere - det melder historien intet om). De gik i hvert fald i stykker på vej til pubben i Jægergårdsgade. 

Normalt ville jeg smide sandalerne i skraldespanden og købe et nyt par. Tanken strejfede da også mit noget alkoholiseret hoved igår. (altså at smide dem ud. ikke at købe et nyt par naturligvis) Men en veninde i selskabet huskede mig på at ting kan repareres. Også et par slidte (elskede) sandaler.

Så jeg vil idag gå ned af en ny vej og åbne op for nye døre. Sandalerne skal til skomager og forhåbentligt har de nogle flere år at se frem til med mig og mine fødder. 

Hurra for Tina Dickow, kærligheden og nøgne tæer i yndlingssandalerne.

Lykken findes i Bilka

Journalisten fra Alt for Damerne spurgte mig, hvornår jeg sidst var blevet fristet. Jeg tøvede og måtte nok erkende, jeg ikke havde følt mig så voldsomt fristet de seneste seks måneder. 

Jo, jo. Der var da dengang jeg skrev et indlæg om et par bukser fra numph, men jeg skrev mig ret hurtigt ud af den fristelse (blog, du har en berettigelse) og fandt i stedet et gammelt par i klædeskabet, der kunne gøre det ud for et par koksgrå Numph bukser.

Seks måneder skulle der gå og BANG jeg blev fristet. VOLDSOMT.

Lørdag skulle jeg til polterabend. En tæt veninde, som jeg har kendt hele mit liv (stort set), og jeg skulle købe ind til aftenens festivitas. I Bilka.

Nu har jeg aldrig shoppet tøj og sko mv. i Bilka. Jeg er aldeles ikke snobbet. Har bare aldrig overvejet Bilka som et alternativ. 

Min veninde taler godt for Bilka og på hendes opfordring rundede vi da også tøj/sko-hjørnet inden vi indtog drikke- og mad-afdelingen.

Bilka er billig og FUCK, de har fede sko. Især deres mange sandaler. Jeg faldt PLADASK for et par sandaler med rimelig høj kilehæl, læderremme og skrigende gul bund. De var PERFEKTE.

Jeg prøvede dem naturligvis på og begyndte da også nærmest at græde. Her stod jeg i Bilka med de smukkeste sko til 99 kr. og måtte ikke købe. Verden er uretfærdig. Jeg overvejede kraftigt at sandalerne kunne være en "tillykke-du-har-ikke-købt-noget-i-seks-måneder-gave". Tror min veninde synes det var den helt rigtige ide. Overvejede også at køre forbi Bilka søndag formiddag, købe sandalerne og smugle dem ud. Så ville min veninde i hvert fald ikke være vidne til mit failure.

Jeg endte med at tage skoene af, give dem til min veninde, som købte dem på stedet. (Må låne, må låne, må så absolut låne). 

Årsagen til at jeg stod fast på købestoppet og ikke faldt for fristelsen (for det var virkelig tæt på) var udelukkende bloggens skyld. Den forpligter. Kunne ikke se mig selv og jer i øjnene, hvis jeg fejlede halvvejs i projektet. 

Min veninde havde sandalerne på om aftenen. De var smukke, hun er smuk og vi endte med at gå arm i arm hjem fra festen kl. 04. Hende i de nye sandaler fra Bilka til 99 kr. Mig i et par gamle yndlingshæle fra Dope.

Seks måneder

Jeg er halvvejs. Idag er der gået seks måneder. 

De fleste non shoppere stopper her. Deres oprindelige plan er at non shoppe i seks måneder. Nogle fortsætter fordi de er blevet bidt af non shopperiet. Fordi de kan se meningen med galskaben. De er blevet eftertænksomme og nøjsomme i deres tilgang til det materielle. Det er jeg også.

Min oprindelige plan var dog at non shoppe et helt år og det holder jeg fast i. 

Idag er en milepæl. Jeg er halvvejs. 

(Status over det halve år der ER gået følger. Lige nu vil jeg dampe et par kilo blåmuslinger og drikke lidt hvidvin)

Marathonliv

Puha, der er noget at se til for tiden. Der er jobsamtaler, der skal afvikles, kontrakter, der skal underskrives, børnefødselsdag, som skal overståes, besøg, der bare skal være nu før det er for sent, ture, der skal løbes, nabofighter, der skal passes, veninder, der skal mødes, kaffe, der skal drikkes og is, der skal nydes, interview, der skal gennemføres, tøj, der skal vaskes, artikler, der skal skrives, børn, der skal mades og bades, ansøgninger, der skal sendes trods kontrakt, der er underskrevet (Damm you A-kasse) og en sommerferie, der skal holdes. Og der er med garanti noget, der skal gøres, jeg har glemt at få med.

Forpustet? Mig? Nej! 

Træt? Ja, lidt.

Vi ses 

Er koral moderne?

Har fundet de gamle koralfarvede shorts frem. 

1: skønt, det er blevet shorts-vejr.

2: dejligt at hive et par gamle shorts på, der faktisk kan hives på. (Er altså ikke blevet tykkere).

3: fedt at vise sine brune stænger frem i shorts. (Koral går ret godt til brun).

4: absolut ikke værst med brune stænger (for en gang skyld).

Er altså blevet ret glad for det der genbrug. Har nu haft koral-shorts på fire gange på to uger. Mere end nogensinde før.

Vokseværk

Der er stille på bloggen. Meget stille. Det er der flere årsager til. 

1: har været i Sverige uden telefon- og internetforbindelse.

2: har travlt med ansøgninger, skriblerier og andet skrive-godt.

3: er ved at gå lidt død i projekt Købestop. (Det er blevet for meget hverdag og derfor mindre present i min bevidsthed).

Og det er måske meget godt. Ikke for bloggen altså, men for mig.

Jeg er ved at blive en bevidst forbruger, der ikke tager noget for givet. Jeg reflekterer, sonderer og stopper op. Og så er jeg blevet kræsen - på den gode måde. Jeg falder ikke længere for hvad som helst.

Mit købestop er blevet en livsstil. Selvfølgelig må jeg om sådan cirka seks måneder igen købe, men det bliver uden tvivl på en ny måde. Det bliver med tålmodighed og velovervejethed. Det bliver mere loppis og genbrug end nyt og meget. Det bliver nok stadig dyrt. Men jeg stræber efter den optimale basis-garderobe med lækre kvalitetsvare, der får mig til at svæve (hrmph).

Jeg er nok bare blevet voksen. Mit projekt har gjort mig voksen. Ikke børnene eller jobbet, men simpelthen projekt Købestop!

Psst! Nogen kommer snart i Alt for Damerne.