Drak hvidvin, nød sensommerens stråler, holdt tale, dansede i kilehæl til Erasures Oh L'amour, kyssede, grinte og gik hjem arm i arm med de bedste. Det var en fantastisk aften. En af den slags, der er for få af.
I løbet af dagen sneg tøjkrisen sig ind på mig. Den fik dog ikke tag i mig. Normalt vil jeg, uden at kny, storme ned i midtbyens butikker og søge den ultimative fest-kjole. Jeg vil med fråde om munden flå et udvalg af storblomstrede, farvestrålende og prangende kjoler af stativet og prøve dem en efter en indtil den helt rigtige er valgt. Når festen nærmer sig, vil jeg glæde mig over mit køb og se frem til at vise mig i kjolen. Aftenen bliver med garanti bedre, når jeg har den nyindkøbte sommersag på.
Lørdag middag havde jeg ikke købt nyt. Jeg havde til gengæld pakket fire kjoler ned. Den tækkelige, men lidt for stramme model, den sikre, men absolut også den kedeligste model, den hvide og med garanti mest upassende og til slut den brugte, søde og mest sjove model. Valget faldt på den sidste. Efter utallige forsøg på at komme i den tækkelige, men lidt for stramme model, og en lidt for kæk kommentar fra min far, valgte min kære veninde for mig. Hun pegede så absolut den brugte, søde og mest sjove model ud og forsikrede mig, det var det bedste valg. Den er pæn til mig. Jeg kan danse, spise, drikke OG side i den og så er det faktisk en rigtig flot kjole.
Den var et impulskøb. Seks år tilbage. Ivana Helsinki. Jeg havde en periode, hvor jeg var dybt fascineret af den finlandske designer - med rette. Købte flere kjoler af mærket. Kun to hænger i mit skab den dag i dag. Resten er solgt på Trendsales. Og takket være min fascination, en del år tilbage, kunne den smukke kjole rede mig fra en decideret tøjkrise op til de bedstes bryllup. Må erkende - har jo prøvet det på egen krop nu - at et bryllup kan blive absolut lige så fantastisk i gamle klude, måske endda bedre. Et er med garanti sikkert. Intet bryllup overgår lørdagens.
Tak, kære brudepar, for den dejligste fest og for jeres fantastiske venskab.
