Min afsked er ambivalent. Den er ikke nødvendigvis sørgelig, men den er heller ikke ren lykke. Projektet er slut. Bloggen lukkes ned. Stafetten går videre. Det gør mig ked. Måske fælder jeg endda en enkelt tåre til tonerne af gavflaben. Omvendt kan jeg igen købe tøj, ting, såkaldt dullegrej og meget mere. Det huer mig. Intet er forbi. Tværtimod. Først nu, skal jeg nyde og lære af det seneste år med købestop, trods angst, shoppeugidelighed og -lede, alt for lyse prøverum med store spejle.
Endelig er jeg klar til at ryde op og ud i klædeskabet. Jeg har truet med, at gøre det hele året, men først nu har jeg lyst. Og kæresten har endda tilbudt at hjælpe!!!
Jeg er klar til at se nærmere på, hvilke mangler og behov jeg har. Og jeg er SÅ klar til at købe dem. Jeg er begyndt at lave en liste. Øverst på listen står der MULBERRY!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar