mandag den 23. december 2013

Ho ho ho. Glædelig jul

Sidder i bilen på vej til Esbjerg. I år skal vi holde jul hos mine foældre. Næste år skal vi til Ebeltoft. Sådan skifter vi mellem familierne, og har gjort det i nu fem år. Hos mine forældre kommer min søster, hendes kæreste og børn også. Ikke i år, men normalt. I år er de i New Zealand. De bor der. Min søster studerer. Jeg savner hende. Ville virkelig gerne besøge hende, men det må jeg lade min mor om. Hun tager afsted til januar. Tre uger uden min far. Sejt!

Bilen er pakket til bristepunktet. Den mindste sover. Den ældste er køresyg, og kæresten stresser over sin egen kørsel og ikke mindst de andre bilisters. Jeg lukker ned. Jeg ænser dem ikke. Bilen er et frirum, hvor jeg finder tid til at lave ingenting. Jeg kigger ud af vinduet, skruer lidt på radioen. Så, nu faldt ældstebarnet også i søvn. Stilhed.

Glæder mig lidt til jul. Ikke meget. Jeg er ikke sådan en, der kommer i julehumør. Er det i hvert fald ikke endnu. er mere træt og ugidelig. Håber humøret kommer snigende i år. Glæder mig til at se ungernes julehumør, når træet tændes, og naboen kommer forbi forklædt som julemand med sækken fuld af gaver. Tror ikke ungerne er i julehumør - endnu.

Vi går ikke i kirke. Heller ikke til jul. Det har vi aldrig gjort i min familie. I år har jeg lovet ældstebarnet, vi skal i kirke. Bare ham og jeg. Han har været i kirke med børnehaven. Han var vild med det. De sang højt og fik lov til at spille på orglet. Jeg håber, han kommer i julestemning, når vi kommer i kirke.

Maden. Jeg glæder mig til maden. Mors mad. Jeg er en sovsepige. Da jeg var barn, var det tradition juleaften, at sovsen først kom på bordet, når jeg havde smagt den til. Mormors sovs. Savner min mormor. Og min morfar ... Julen var så fin hos dem, så rigtig. Det er den også hos mine forældre, men nu er jeg jo voksen. Træet var så smukt. Vi børn stod i gangen bag en lukket stuedør, og var ved at dø af spændning. Når min morfar så endelig åbnede døren funklede det smukkeste træ med levende lys os i møde. Og levende lys må der til. Et træ er ikke et juletræ uden de levende lys! Min far er brandmand. Han er ikke helt enig med mig.

Kæresten og jeg giver ikke hinanden gave i år. Han vil ikke, og har aldrig villet. De andre år har jeg tvunget ham til at give mig alligevel. I år opgav jeg kampen på forhånd. Ungerne har lavet noget keramik halløj i institutionen. Er spændt på at se, hvad der ligger til mig under træet. Pakkerne må gerne være bløde. De må også gerne være hårde. Vil bare gerne overraskes. 

Glædelig jul 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar