torsdag den 2. januar 2014

Vi retter fokus hen på mad

Jeg skrev igår, jeg ikke har gjort mig synderlige reflektioner over året, der gik og året, der kommer. Det passer ikke. Naturligvis har jeg reflekteret. Endda mere end jeg normalt gør ved et årskifte. Jeg har, som faste læsere ved, reflekteret en del over mit købestop-stop den 16. Januar. Jeg har reflekteret over bloggens beretigelse efter endt købestop, og jeg har især reflekteret over, hvad der nu skal ske.

Om et øjeblik er jeg i mål. Hvad skal der så ske derefter? Jeg ved det ikke, men jeg har en ide. Jeg vil fortsat være bevidst forbruger. Jeg vil ikke praktisere komplet købestop som hidtil, men købe efter behov. Jeg overvejer naturligvis, at skitsere et regelsæt herfor. Det kan jo være nødvendigt.

Så vil jeg rette fokus mod madforbrug og især madspild. Jeg græmmes over den mad vi smider ud. Jeg græmmes især over det budget, vi bruger på mad i husstanden. Jeg tror på less is more - også hvad mad angår. Jeg laver helt klart et regelsæt herfor. Og blogger måske om det! Frk Skaus spisestop ... Titlen som kæresten fluks kom op med efter mine højlydte reflektioner over dagens aftensmad.

Hvad mad angår, vil jeg praktisere mere fra jord til bord. Her, hvor vi bor har vi et økololgisk fødevareselskab. Vi er medlem, og kan for 100 kr. om ugen rekvirere en pose grønt. Dette skal vi dyrke noget mere i 2014. Det styrker ikke mindst de lokale landbrug, da maden bliver hentet her, men også miljøet, fællesskabet og vores sundhed.

Jeg vil gerne spise mere økologisk og mindre fedt. Jeg falder i gang på gang, og kommer også til det i 2014. Derfor tror jeg 5:2 er noget for mig. Starter min første fastedag på søndag og afprøver derefter, at køre med faste fastedage onsdag og søndag fremadrettet. Svigermor gør det med succes. Nu vil jeg også.

Fornemmer I også at fokus i 2014 er mad, sundhed, miljø? Uha, det bliver et spændende år.

1 kommentar:

  1. Lyder som en god idé, men Frk. Skaus spisestop er vel lige overdrevet nok? Tillader mig at komme med forslaget "Frk. Skaus fokus på madspild"
    I øvrigt prøver jeg selv at følge 5:2 kuren, men det gik lidt fløjten i julen og nytåret, men jeg prøver igen fra i morgen... Men mine fastedage er mandag og torsdag :-)
    Hold nu ud med købestoppet de sidste knap to uger... det er lige endnu, og så held og lykke med det nye projekt...

    P.S. Jeg er lige i hælene på dit købestop med mit projekt 2014 - http://projekt2014.blogspot.dk/

    Hilsner fra J

    SvarSlet