lørdag den 1. februar 2014

Køber, køber ikke, køber ...

Fredag var en god dag. Jeg fik en længe ventet godkendelse på arbejde, og inviterede Teamet på hindbærsnitter. Jeg vandt også en løbekonkurrence - også arbejdsrelateret - og bliver derfor inviteret på sushi mandag.

Fredag var også dagen, hvor garderoben blev suppleret op, inden jeg kaster mig over mere købestop (fra i dag). Jeg købte tiltrængte ting, ønsker og i min verden absolutte must haves (nok ikke i andres). Jeg var tro mod min tækkelige stil, og undlod derfor de storblomstrede gevandter. Jeg købte sort, gråt og beige - mine farver. Jeg købte lune vinterstøvler, en stram sort (kort) nederdel, strik fra Ganni og en grå cardigan fra Bruuns Bazar (absolut yndlings-cardigan-butik). 

Jeg er nu klædt på til at gå vinteren og foråret i møde. Og glæder mig til endnu en suppleringsrunde til august. Her skal nok investeres i en bikini, så poolen i Portugal kan entreres med stil (undskyld Malaga, du må nøjes med gamle klude).

Til slut skal I da have et billede af mine nye favoritter. De er varme, chikke og yderst komfortable. Jeg er vild med dem!


3 kommentarer:

  1. Du må vente med sushi til tirsdag. Jeg lader ikke en chance for at undgå at smøre madpakke gå fra mig. :-) Tillykke med konkurrencen. Sejt at du trodsede kulde og mærke en hellig fredag aften!

    SvarSlet
  2. Så lad gå Ulla. Vi nupper sushi tirsdag. Glemte lige de lune mandagsretter 😝

    SvarSlet